Møns Klint

Møns Klint

Møns Klint på Møn er ca. 7 km lang, højden næsten 130 m og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord . Den er Danmarks højeste klint og er samtidig en enestående samling af biotoper. Dette skyldes kombinationen af kalksten i undergrunden med et tørt lokalklima og en landbrugsmæssig udnyttelse ved kreaturgræsning, hvilket har skabt nogle af Danmarks rigeste overdrev med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget satte ind.

  • Møns Klint ændres stadig som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer.

Der findes flere trapper fra klintekanten og ned til stenstranden, så det er bare at vælge. Man kan også vandre langs klintekanten samt lidt tilbage i skoven. Der findes en hel del ruter, som er afmærkede og nemt kan følges. Det er et meget stort område som nemt kan bruges til flere dages vandring.

  • Camønoen går naturligvis gennem klinteområdet enten langs kysten eller på stier i klinteskoven.

Der findes gode kort med tur-forslag af forskellig længder, samt også med beskrivelser af de fantastiske vilde orkideer, der findes her. Læs mere.

Fotograf

Frame&work

Dato

11. april 2020

Tags

Natur, Vandring, Fred & Ro, Kyst - Vand